fredag den 30. september 2011

Om at skulle rejse

Lige nu sidder jeg i Lufthavnen og venter spændt på flyet til Zürich som er første stop på vejen til Boston.

Nu er jeg jo ikke jordens mest afslappede menneske - og slet ikke når jeg skal flyve, så derfor sidder jeg her nu og skal vente en time inden jeg kan boarde (og så har jeg altså spist frokost). Ville nogle gange ønske at jeg var en cool afslappet business something der bare valsede igennem til gaten. Det er jeg ikke...! Til gengæld var der ingen kø ved Swiss Air.






Ville egentlig have vinket på billedet, men jeg er omgivet af meget alvorlige jakkesæt - så det blev dette meget alvorlige billede

Vi snakkes ved fra Boston

torsdag den 29. september 2011

Om hentydninger

Prinsessen lod i aften som om hun læste en bog, og det gør hun så tit, så det er ikke altid jeg hører efter, men så var det hun 'læste':

"Og så var der en mor, der skulle rejse og så købte hun en gave, faktisk legetøj med hjem"

Hmmmm....

onsdag den 28. september 2011

Om at teste

Smutter lige straks halvt rundt om Jorden, og så vil jeg lige tjekke, om jeg måske kan blogge lidt fra iPad'en fra Guds eget land (forudsat at der er tid og gratis wifi)

Og for at teste billeder, får I lige et af kastanjeprinsessen





søndag den 25. september 2011

Om fantasi


Mens vores kanelsnegle hævede, gik prinsessen ind i stuen for at lege. Hvad hun helt præcis legede, er lidt usikkert, men den gamle fastnettelefon blev placeret på strygebrættet, Ickle Pickle blev fundet frem og vasket, mens hun indimellem "talte i telefon" med Paulina fra børnehaven omkring sin datter.

Åh at være tre år og smækfyldt med fantasi

Om kanelsnegle


Prinsessen og jeg bagte kanelsnegle i dag. Hun kan skam godt lide kanelsnegle, men hun elsker dem ikke som mig, så derfor må jeg jo løbende bage dem, så kærligheden kan blomstre.

Når man bager med hende, begynder man som regel med overskud og tålmodighed, men indrømmet, efterhånden som arbejdet skrider frem, begynder hun at kede sig, og jeg tæller til 10 en frygtelig masse gange. Fx når hun smuldrer det meste af en pakke gær på køkkengulvet "Hovsa mor!", eller når hun insisterer på at blive ved at ælte den færdige dej ved at dække den med mel igen og igen, eller bliver dybt hysterisk fordi hun ikke må komme hvad hun vil i dejen. Og sådan helt overordnet er der "kan-selv-vil-selv-fænomenet", som bare altid kræver tålmodighed

MEN når vi så er i gang, og det lykkes hende at gøre ting, hvad enten det er at hælde sukker ned i dejen uden at spilde, at tænde for røremaskinen eller bare gøre ligesom sin mor, så bliver hun bare så enormt stolt, at mit hjerte banker lidt hurtigere, og jeg (næsten) glemmer al balladen

Slutresultatet blev ganske fint

lørdag den 24. september 2011

Om mulige barndomstraumer

Var udenfor et øjeblik med skrald og havde derfor ladet døren stå åben, så prinsessen kunne komme ud til mig, hvis der var fare på færde.

Der var i den grad fare på færde. Da jeg kom tilbage til lågen, kunne jeg ikke længere se prinsessen, der ellers havde siddet på kanten af sofaen med udkig til både Mickeys Klubhus og mig udenfor. Til gengæld baskede en musvit en kende forvirret rundt i stuen.

"Der en fugl inde i stuen, mor!" hviskede prinsessen. Jeg kunne ikke i første omgang se hende, men opdagede så, at bunken af puder i hjørnet havde et par små fødder. Hun havde tydeligvis hurtigt forskanset sig i sikkerhed fra den farlige fugl.

I samme øjeblik som prinsessen indtrængende bad mig om at få den ud, fandt det flyvende geni endelig ud af at flyve ud i friheden, hvorpå prinsessen kastede pudebjerget af sig og løb hen og lukkede døren med ordene: "Jeg tror, det er bedst, hvis døren er lukket mor".

Så hvis lillepigen som voksen udvikler en fuglefobi, har vi nok her en rimelig forklaring.


torsdag den 22. september 2011

Om misforstået kreativitet

"Værsgo" sagde prinsessen og overrakte mig stolt en tegning.
"Næææææ - hvor fint! sagde jeg
Prinsessen kiggede forventningsfuldt på mig
"Uha det er da sådan lidt rundt" forsøgte jeg mig
Prinsessen rystede på hovedet "Nej mor det er da flyparkpas"
"Ahhhh - en flymaskine som den far er af sted i" sagde jeg indforstået
"NEJ! en flyparkpas" lød det bestemt
"En hvadfornoget"  spurgte jeg forvirret
"Flyparkpas, flyparkpas, FLYPARKPAS mor!!" svarede en efterhånden ret fornærmet prinsesse
"Kan du ikke forklare mor, hvad man bruger den til" spurgte jeg desperat
"Til at parkere fly mor, en flyparkpas"

Mysterium løst!


En flyparkeringsplads - hvad ellers?

Om at tælle ned

Har lige talt med min mand, der igen er på dansk jord, efter tre dage på engelsk jord, og det betyder, at hvis alt går som planlagt, så er han inden for 30 minutter på svensk jord igen!

Jeg glæder mig vildt meget til at se ham igen - og ikke bare fordi vi så igen er to til at håndtere prinsessens mærkværdigheder, men fordi han er sød, sjov og dejlig - akkurat som for snart 17 år tiden, da vi kyssede hinanden for første gang på engelsk jord.

onsdag den 21. september 2011

Om at kigge

Bliver aldrig, aldrig træt af at se på mit sovende barn





Om at have god tid (del 2)

På turen hjem fra børnehaven, har man altid god tid
Så god tid, at man gerne sætter sig på hug,
og venter på at sneglen kommer ud af sit hus

Om at have god tid (del 1)

Nogle gange har man travlt
Andre gange har man masser af tid,
og så kan man stoppe op, undersøge og finde skatte

lørdag den 17. september 2011

Om valg

Eftersom jeg jo ikke længere har stemmeret, har det været så som så med engagementet i den danske valgkamp de sidste tre uger, men så kom dagen alligevel, og så blev man alligevel en smule involveret - og ikke mindst irriteret over, at man ikke kunne være med.

Jeg har hele tiden sagt, at det måske var meget godt, at jeg ikke havde stemmeret, fordi jeg ville ikke ane, hvor jeg skulle sætte mit kryds, men når det kommer til stykket, så ved jeg jo nok godt, hvor det skulle være - og i hvert fald hvor det ikke skulle være. Og lad mig bare afsløre, at min stemme var gået til et parti, der havde ganske pæn fremgang i torsdags...

Jeg kan ikke få armene ned over, at Dansk Folkeparti ENDELIG ikke kan diktere dansk politik, men jeg får altså også en del panderynker over, at Enhedslisten nu har overtaget som tungen på vægtskålen. I en tid hvor der er ganske store økonomiske udfordringer, er det fx knap så konstruktivt at tale om at staten skal besætte Mærsk og LEGO...

Jeg kan hverken gøre fra eller til, men jeg venter spændt på ny regering, regeringsgrundlag og første finanslov - og håber lidt, at Margrethe har lidt mere power end Villy & Johanne.

torsdag den 8. september 2011

Om at sætte sig i hinandens sted

September 2011 er seriøst den mest sindssyge måned, jeg nogensinde har været udsat for (hvis man da kan blive udsat for en måned..?)

Min  mand har vel omkring 12-14 (!!) rejsedage i denne måned. Alt falder nemlig i september: Kursus, årligt virksomhedsseminar, inspirationsrejse med hans afdeling og så selvfølgelig den sædvanlige mødeaktivitet. Og det er eddermaneme ikke sjovt!

Jeg har været en smule indebrændt over det. Når han er væk, skal jeg både aflevere/hente (heldigvis har jeg både hjælpsom nabo og søster indimellem), og det giver mig en arbejdstid fra 9-15 , hvilket vil sige, at mine aftener bruges på det arbejde, jeg ikke når på kontoret (og der er nok i øjeblikket skulle jeg hilse og sige!). Samtidig skal der være tid til at være sammen med prinsessen, og så selvfølgelig også lidt småpraktisk som mad, bad og en lillebitte smule oprydning, så jår jeg dratter omkuld omkring midnat - er jeg udmattet! Big Time!

MEN det er jo efterhånden også gået op for mig, at det nok heller ikke er lutter lagkage for min bedre halvdel - selvom han bor på hoteller med bløde senge og morgensmadbuffeter. Det er fx  ikke sjovt at tilbringe masser af timer bag rattet hver eneste uge på kryds og tværs i Danmark. Det er ikke sjovt at holde 1 time i kø ved Greve kl 22, når man er på vej til Århus. Det er ikke sjovt at skulle bruge sine aftener på at besvare de mails og lave de opgaver, der ikke er tid til om dagen, fordi man er væk fra computeren. Det er ikke sjovt at savne sin familie og måske især sin 3-årige datter, der for alvor er ved at være fars pige. Og det er I HVERT FALD ikke sjovt at have en sur kone, der brokker sig over, at man aldrig er hjemme.

Weekenden står for døren, og der er slet ingen planer. Vil nyde umådeligt meget, at vi er sammen - og så vil jeg lade ham sove længe og se irriterende bilprogrammer. Det tror jeg nemlig, han trænger til - og jeg vil slet ikke brokke mig over noget som helst.

(Og så vil jeg sætte pris på min tur til Boston den første uge af oktober...og fornemme hvordan det føles at være i hans sko)

mandag den 5. september 2011

Om gode nyheder

"Jeg har slet ikke været ked af det i dag mor. Det har været en god dage i børnehaven"

Kan slet ikke få armene ned!

lørdag den 3. september 2011

Om flade batterier

Der læses historier for bamserne

Fredag holdt børnehaven lukkedag, og det var så absolut en af de mest afslappende dage hjemme med prinsessen. Hun var nemlig løbet tør for batteri og gad absolut ingenting. Vi slog os ned i sengen, hvor hun så det ene afsnit efter det andet af Lille Nørd på iPad'en, og jeg så Gilmore Girls på dvd. Omkring kl. 15 (!!) bevægede vi os udenfor, hvor hun tullede lidt rundt og krammede en masse. Kl. 19 skvattede hun så i søvn og sov 11 timer.

Det er åbenbart hårdt at være en god vært  - også for 3-årige!

Om brombær

Vi har en brombærbusk i haven, som på alle måder har været forsømt. Den har hverken set en vandkande eller en havesaks, og har ikke en gang fået et venligt ord i ny og næ. Derfor var det også lidt en overraskelse, da min svigermor og jeg ved et tilfælde opdagede, at ikke alene havde brombærbusken trodset alle odds og produceret bær; den havde produceret sindssygt mange bær, der både var sorte, store, saftige og søde. Ved ikke om det var brombærbuskens stille protest: "I kan ikke slå mig ned - jeg kæmper stolt videre!

En Magretheskål blev hentet, og så blev der plukket bær og efterfølgende produceret ting, der for en stund fik mig til at føle mig som en førsteklasses husmoder...


Godt 1.5 kg. hjemmeproducerede brombær

Brombærmuffins

Brombærmarmelade m. vanilje

Tænker vi vist skal have pandekager her i efteråret

Og så der stadigvæk et halvt kilo bær i fryseren...

fredag den 2. september 2011

Om plastre

Prinsessen hader (som alle andre) at få hevet plastre af, så derfor er vi begyndt at håndtere plastre, når hun sover.

Eksempelvis har hun haft en vabel på benet pga et mygstik (i Malmø er der åbenbart ekstra lede myg, der laver vabler, når de stikker), som vi efter damens ønske placerede et plaster over. 2 dage senere kunne man stadigvæk mærke en vabel, så mens hun sov, fjernede vi plaster og prikkede hul på vablen. Den efterfølgende morgen sagde vi bare at plasteret var faldet i løbet af natten, og der var intet bøvl overhovedet

Som regel sover hun tungt, når vi 'opererer' og opdager ingenting. Tror dog hun har en mistanke til os. Meddelte os i hvert fald i aften, at plasteret på benet skulle falde af i nat...