fredag den 27. januar 2012

Om dilemmaer

"Hvad vil du helst mor, spise ackliga køtbollar eller spise is?"



torsdag den 26. januar 2012

Om at være småbørnsforældre

Min kære mand er i Jylland med sit arbejde, men det skal da ikke hindre os i at have passionerede samtaler:

Mig: "Hun bajsede! Hun bajsede helt selv"
Ham: "Wow, hvor er hun bare sej"
Mig: "Ja det er bare helt vildt sejt"
Ham: "Og hun ville slet ikke have ble på?"
Mig: "Nej hun gik bare helt på toilettet selv"
Ham: "Hvor er hun bare dygtig"
Mig: "Nå men vi kan jo også lige snakkes ved på Wordfeud i aften"
Ham: "Ja, jeg skal nok logge på"

Gudskelov vi snart skal på kæresteweekend. Det er vist bidende nødvendigt!



torsdag den 19. januar 2012

Om vintervejr

"Der er sneeee!" Råbte musen begejstret og pegede på græsset, da vi gik hjem fra børnehaven




"Kan vi kælke?"





Om kloge ord

"Mor, man kan godt være en vinder, selvom man ikke vinder hver gang"


onsdag den 18. januar 2012

Om trafiksikkerhed

Når vi skal hjem fra børnehave, er det i tusmørke. Når vi skal derover, er det helmørke




...så måske burde Lance have lys på sin lille blå cykel....

tirsdag den 17. januar 2012

Om fantastisk ros

"Mor du er næsten lige så skør som Pippi Langstrømpe"



Om skuespil

I søndags blev der uddelt Golden Globes, og snart er det Bodil, Robert, Oscar og hvad de nu hedder, og i den forbindelse mener jeg, at prinsessen ville være en oplagt vinder med dette stunt:



Pigebarnet er hverken sur eller ked af - hun vil bare have sin vilje!

...og ca. 2 sekunder efter jeg tog dette billede løb hun med et ordentligt grin ind i stuen.

lørdag den 14. januar 2012

Om jordbæris




Fik bagt is med musen, der løbende undervejs kvalitetssikrede produktionen med sin pegefinger, men resultatet var også godt...



...Faktisk så godt, at det udløste musens første ishovedpine.

Om en ny ven








fredag den 13. januar 2012

søndag den 8. januar 2012

Om hårde facts

Leger med prinsessen her til morgen og som ofte i øjeblikket, skal hun være en mor. Det fører til følgende samtale:

 "Mor vil du passe min baby, mens jeg er på arbejde"
 "Ok"
 "Han skal have morgenmad, frokost og noget at drikke"
 "Hvad spiser han til morgenmad?"
 "Død kanin"
 "Øhhh...død kanin?!!"
 "Ja altså en kanin, som man fanger og skærer hovedet af"

Må have set lidt sjov ud i ansigtet, for efterfølgende klappede hun mig på knæet og sagde:
 "Bare rolig mor, til frokost må han få chokolade"

torsdag den 5. januar 2012

Om uretfærdighed

Prinsessen rumsterede i skuffen og kom stolt ud i køkkenet med mine meget dyre solbriller på, hvorpå jeg sagde noget i stil med:
 "Lille skat, jeg vil helst ikke have du leger med mine solbriller. De er meget dyre og derfor ville jeg blive ked af, hvis de gik i stykker"

Hvorpå hun resigneret tog brillerne af og sagde:
"NU bliver jeg jo ked af det" og begyndte at græde

 Nogle gange stinker det altså ekstra meget at være den sure mor!

Om dårlig styling

Brugte 10 minutter på at sætte hår i morges, men hvorfor bruge tid på det, når man efter 5 min ude alligevel ser sådan ud:


Stylet af blæst og regn


søndag den 1. januar 2012

Om nytårsfester

Kom meget stille og roligt ind i 2012. Var faktisk i seng kl. 01.30 - træt men meget ædru. Havde besøg af vores søde venner fra gymnasietiden, der for en måned siden sagde velkommen til barn nr. 3, og da han er ubeskriveligt sød, brugte vi en stor del af aftenen på at sige nåååå og næææh, hver gang han krøllede med næsen eller slog en bøvs.

Det var i det hele taget en aften i børnenes tegn. Udover lillemanden var der jo også tre andre børn: En fem-årig, hvor den totale lykke var Batman på PlayStation 3, og to tre-årige tøser, der lukkede sig inde på prinsessens værelse i to timer og kun kom ud, da de kunne dufte mad.

Efter maden gik vi alle sammen ud for at skyde lidt fyrværkeri af. Prinsessen havde forinden udvist stor interesse, men da den først raket med et hvin var skudt af sted meddelte hun, at det gad hun altså ikke at kigge på, og så gik hun ind igen og kom ikke ud mere. Måske var det også derfor hun snorksov ved midnat. I hvert fald sov hun fra de mange brag - mange af dem udløst af hendes krudtgale far.

De andre børn var mere standhaftige og holdt ud til kl. 00.30 - inkl. mindstemanden, der foretrak en rask travetur frem og tilbage over stuegulvet med sin mor frem for nattesøvn (havde lykkeligt glemt, hvordan en nyfødt æder nattesøvnen). Og til sidst daffede vi andre også stille og roligt i seng - uden så meget afterparty denne gang.

Men jeg havde grøn glimmerneglelak på....