Vi har så definitivt rotte, og den bor i vores skur, eller måske skulle man sige, den EJER vores skur, fx har den dikteret indretning og indhold, vi kører nu den minimalistiske stil med en fin lille kasse på gulvet med lidt særligt mad til rotten. Og nej vi kommer jo altså ikke bare sådan på uventet besøg. Jeg banker fx ret hårdt på døren, inden jeg åbner. Skulle jo nødig overraske nogen...!
Da Rottemanden (det var sådan han præsenterede sig!) var her, gjorde han meget ud at pointere, at vi ikke måtte røre noget som helst, som rotten kunne have rørt ved, og selvfølgelig heller ikke giften. Derfor holdt jeg et laaaangt foredrag om, hvor farligt skuret var til ungerne - bare for at sikre, at de for evigt vil have et traumatiseret forhold til skure og carporte.
Beskeden fes nogenlunde ind - lige indtil weekenden, hvor Ida så "Ratatatouille" og synes rotter var fantastiske og Oscar begyndte at ville fodre rotten med de gulerødder, som blev brugt til snemændene, så vi måtte lige tage snakken igen.
Så nu venter vi på, at rotten begynder at æde af giften og forhåbentlig falder død om hurtigt. Men det kan vist tage lidt tid, da rotter åbenbart (og klogeligt nok) er mistænkelige skabninger, og så sent som i aften, er der gravet i skuret. Dø nu for faen!
Og så håber vi, at rotten er en enspænder uden venner og familie, da vi egentlig gerne vil have skuret tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar